Religion, B

Til Søgning
Pris: DKK 550,00

Om faget

I faget religion på B-niveau lærer du at gøre rede for centrale sider af kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners vigtigste historiske og nutidige skikkelser.
Undervisningens faglige niveau er det højeste, man kan vælge på en gymnasial uddannelse.
Du lærer om religiøse fænomener som fx myte, grundfortælling, ritual, åbenbaring og profetisme samt lære og etik og at bruge et religionsfagligt ordforråd. Du får også indsigt i religionsvidenskabelig teori og læser en længere tekst af religiøs eller religionsfaglig karakter.
I undervisningen bliver gennemgået tekster og andet dokumentarisk materiale, og du lærer at fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger, både ud fra en religiøs selvforståelse og ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler.
I forbindelse med gennemgangen af kristendommen indgår tekster fra Gammel og Ny Testamente, tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster. I forbindelse med gennemgangen af islam indgår tekster fra Koranen samt nutidige tekster. Begge religioner betragtes ud fra et globalt perspektiv.
Du gennemgår også tekster om buddhisme eller hinduisme, både fra religionernes oprindelse og fra nutiden.
Der inddrages supplerende stof i undervisningen.
Undervisningen veksler mellem klasseundervisning og forskellige former for gruppe- og projektarbejde. I slutningen af forløbet udarbejdes et projekt og en projektrapport, der danner grundlag for eksamen.
It inddrages i undervisningen til informationssøgning efter kilde- og billedmateriale, og du lærer at forholde dig kritisk til kilderne på internettet.

Eksamen:
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Prøve sker på grundlag af dit afsluttende projekt og en ukendt tekst. Du drøfter din projektrapport samt fremlægger og drøfter den ukendte tekst. Prøven varer ca. 30 minutter, og du får en forberedelsestid på ca. 30 minutter.

Adgangskrav

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning.
Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole eller anden institution.
For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have tilsvarende faglige kvalifikationer.